Hoopers
En løbesport din hund vil elske
Hoopers er en sport, hvor hundeføreren ved hjælp af kropssprog, håndsignaler og verbale kommandoer på afstand skal fjerndirigere sin hund rundt på en bane bestående af en række redskaber – primært de såkaldte hoops, der bedst kan beskrives som en halvcirkel på stænger, som hunden skal løbe igennem. Derudover kan der være tønder og tunneller, som hunden enten skal løbe rundt om eller igennem.
Skånsom for både hund og fører
Da løbelinjerne er flydende og uden spring eller skarpe sving, er hoopers en sjov sport, der kan udøves af alle hunde uanset mobilitet og alder. Det samme gør sig gældende for hundens ejer for hvem udfordringen består i at kunne guide sin hund rundt på banen uden at skulle løbe med. Det er skøn og sjov måde at stimulere sin hund på både fysisk og mentalt.
Holdtræning er som udgangspunkt på arealerne ved Hundehuset i Hadsten, Langskovvej 37, 8370 Hadsten.
Se det enkelte hold for mere information
Træn Hoopers hos 100% Hund
- Styrker hundens selvsikkerhed
- Skånsom for både hund og menneske
- Styrker tillid og samarbejde
- For hunde (og mennesker) i alle aldre
