Hvalpemotivation

For hvalpe fra 8 uger til 6 måneder

At få hundehvalp er en stor glæde, men det er også et stort ansvar og en opgave, der til tider kan være udfordrende.  Din hvalp er ikke automatisk født med de færdigheder, der gør den i stand i til at navigere i menneskeverdenen på den måde, vi gerne vil have.  Dét er noget, den skal lære, og derfor har den godt af at komme i hvalpeskole og lære alle de basale færdigheder, så I kan få et godt liv sammen.

Fundamentet for det gode liv sammen

Hvalpetræningen hjælper jer med at etablere et godt fundament for at få en velopdragen hund ved at fremme socialisering på mennesker, miljøer og andre hunde og lære grundlæggende lydighed. Ydermere er hvalpetræningen med til at etablere et stærkt bånd mellem dig og din hvalp.

Træning på hvalpens præmisser

Hunde er forskellige – selv inden for den samme race – så i træningen tager vi afsæt i den enkelte hvalps behov og niveau, så du er sikker på at få succes med træningen. Vi skal blandt andet træne:

Kontakt – få skabt en god kontakt mellem dig og din hvalp
Indkald – at hvalpen kommer når du kalder
Gå pænt – at hvalpen følger dig pænt i line
Miljø – at styrke hvalpens tryghed og tillid til ejer i nye miljøer
Håndtering – at føle sig tryg ved berøring
Initiativ – at lære, det betaler sig at samarbejde
Ro og selvkontrol – at kunne forholde sig i ro og ikke altid reagere på sine impulser

Målet er at styrke båndet mellem dig og din hvalp og skabe en god relation, så din hvalp kommer til at opfatte dig som det allerbedste i verden. Din hvalp vil lære, at det betaler sig at tage initiativ og samarbejde, og du vil få værktøjerne til bedre at kunne forstå og guide din hvalp, så I sammen får en god og tryg hverdag.

Der er maksimalt 6 deltagere på hold, hvilket giver god tid til den enkelte og mulighed for at tale om udfordringer I oplever derhjemme.

Efter hvalpeholdet, er der mulighed for at fortsætte træningen på unghundehold. 

Træn hvalp hos 100% Hund

hvalp og unghund
8 træningsgange, kr. 950,-